Torben Lendager - Forever Together
Torben hørte stemmerne gennem søvntågerne. Ordene flettede sig ind i hans drøm. Stjerner skulle de blive. Men det kræver vilje og hårdt arbejde, før festen for alvor starter. Det nytter ikke at tro, at tingene kommer af sig selv. Musikken skriver ikke sig selv. Og hvis han ikke arbejdede med den hele tiden, så var de ikke nået så langt, som de var i dag. Og de ville heller ikke nå længere...
En dag i november 1974 ser Susanne en popstjerne på Strøget i København. Popstjernen er Torben Lendager, forsanger og sangskriver i Danmarks måske største pop-succes, Walkers. Samme aften møder de hinanden igen på Ryttergården – denne gang får de kontakt, og det bliver til et forhold, der gennem de sidste 35 år har antaget mange forskellige former.

Denne bog handler om Torben Lendagers liv fra hans spæde barndom i Slagelse til Walkers storhedstid og tiden efter, hvor han har gennemlevet Grand Prix triumf, professionelle og personlige op- og nedture og at få et internationalt superhit.

Historien er fortalt af Torben Lendager og Susanne Haxthausen Doreng. Det er deres personlige beretning, der ikke mindst giver en ny vinkel på 1970’erne og pop-miljøet, som hidtil kun er blevet beskrevet overfladisk. Vi kommer med om bag scenen og helt ind i privaten og får på godt og ondt hele historien om Torben – og hans forhold til Susanne før, under og efter deres samliv.

Torben og Susanne har fortalt historien til Hans Henrik Langkilde, som har skrevet og redigeret fortællingen.

Pris: 249,-
ISBN: 978-87-92294-10-4
Køb den online
Bogkompagniet ApS
·
Sorøgade 1,1 · 2100 København Ø
·
Mobil: 20 31 49 31 · Mail: staun@bogkompagniet.dk