Rejseholdet II - Mordbrand
Heden står i flammer
Et lille husmandssted brænder ned til grunden, kun de sodede vægstumper står tilbage. I vraget af huset ligger liget af en gammel mand. Begge skinneben er brækkede. Han var i live under en del af branden. Det fremgår af de foreløbige undersøgelser, der viser sodpartikler i lungerne.

Peter Thorning, 42-årig chef for Rejseholdet, en strømlinet karriere og et forfærdeligt rod på hjemmefronten, må i huj og hast drage til Herning, for at løse en sag, som udvikler sig til en af de mest makabre mordgåder, Rejseholdet endnu har haft med at gøre.

En gruppe af byens tabere kommer under mistanke for mordbrand. -Spritterbanden kaldes de, efter den voldelige, selvbestaltede leder, Sprit. Er det blandt dem, volden er gået for vidt? Banden har slået sig ned i et forladt sommerhus, hvor Rejseholdet finder dem. Men én efter én forsvinder de mistænkte - før politiet kan få dem til afhøring. Hvad er det der sker?

Pris: 99,-
ISBN 87-91457-01-7
Bogkompagniet ApS
·
Sorøgade 1,1 · 2100 København Ø
·
Mobil: 20 31 49 31 · Mail: staun@bogkompagniet.dk