Fucking Polak
Jeg tager resolut kniven ud af hånden på hende og kyler den ind i køkkenet. Strammer mit greb om hendes håndled og trækker hende ind i badeværelset. Jeg vil ikke have, at børnene skal se, hvad der foregår.
- fra kapitlet "Det ender med blod"

"Fuck jer," tænker jeg. Fuck de penge. Fuck jer allesamen, Hvis I behandler mig som en lille lort. Efter alt det, jeg har gjort for jer. Jeg skaffede jer den sølvmedalje. Jeg var en god keeper for jer. Det siger jeg til dem, mens de står der med deres forstenede business-ansigter. Og så skriver jeg under på det fucking stykke papir.
- fra kapitlet "OB knepper mig i røven"

Jeg synes, dommerne ødelægger spillet. De tillader os ikke at være mænd på banen. De dømmer alt for små forteelser og bremser spillet hele tiden. Dommerne i Danmark gør spillet alt for tøset.
- fra kapitlet "Pressen - ven og fjende

Jeg slæber mig ud til toilettet for at tisse. Der kommer blod ud. Det gør ondt at tisse. Jeg tænker, at det må være alvorligt. Det bliver endnu værre. Jeg får hjertebanken. Jeg er bange for at falde i søvn, fordi jeg frygter, at jeg ikke vil vågne igen.
- fra kapitlet "Jeg burde slet ikke kunne være topidrætsmand

Her er mange slatne mænd. Det er synd for pigerne. De kan ikke få en ordentlig mand. De vil ikke have en dreng, der ligner en pige. Og hvad skal der ske, hvis der udbryder krig i Danmark? Hvem skal forsvare jeres land? Hvor fanden er mandfolkene henne?
- fra kapitlet "Min krop"

Vi er i gang med at varme op. Står i en cirkel og strækker lidt ud. Pludselig render der en ung kvinde ind i midten af cirkelen. Hun begynder at tage tøjet af og danse foran os. Jeg tænder helt af.
- fra kapitlet "Strippere med til træning"

Han tager mig med ned i kælderen på Franck A. Mit tøj er fyldt med blod. Chefen kommer ned i kælderen og giver mig sin egen t-shirt, så jeg kan se ren ud, inden politiet kommer. Og så siger han til mig, at nu må vi hellere skynde os at forsvinde.
- fra kapitlet "I slagsmål med politiet"

Arek Onyszko er både en af de mest kontroversielle og mest succesfulde udenlandske udøvere i professionel fodbold i Danmark. Som den første udlænding nogensinde blev Onyszko kåret som årets pokalfighter i 2000. Samme år blev han udnævnt til den bedste målmand i Super-ligaen og siden da er det blevet til et hav af anerkendelser. Dette er hans kompromisløst ærlige beretning.

Bogen er blevet til i samarbejde med journalist Steffen Moestrup, der er tv-vært på DK4"s debatprogram Sportspanelet.

Pris: kr. 249,-
Køb den online
Bogkompagniet ApS
·
Sorøgade 1,1 · 2100 København Ø
·
Mobil: 20 31 49 31 · Mail: staun@bogkompagniet.dk